Disse burgerboller har ikke den papagtige fornemmelse, du oplever i burgerbarens færdigversion. De er saftige, bløde og smagfulde -og så er de garanteret fra for tilsætningstoffer. <3
Opskrift på burgerboller i Claus Meyers kogebog "Meyers Bageri" :
(14 stk.)
5 dl lunkent vand
25 g gær
900 g hvedemel
75 g. sukker
15 g havsalt
75 g blødt smør
Hæld det lunkne vand i en skål, og rør gæren ud heri. Tilsæt hvedemel, sukker, og salt, og ælt det sammen. Ælt det bløde smør ind i dejen, og ælt den smidig i ca. 6-8 minutter på en røremaskine eller ved håndkraft. Lad så dejen ligge og hvile lunt ca. 1 time i skålen med et klæde over.
Vend dejen ud på et melet, og del den i 2 lige store stykker. Rul hvert stykke som til en pølse, og del hver pølse i 7 stykker. Rul hvert stykke til en bolle, dyp dem i lidt sesamfrø, og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Sæt maksimum 7 boller per plade. Lad bollerne hæve i ca. 30 minutter.
Tryk så en bageplade ned oven på bollerne, så de får den størrelse, du ønsker, og lad dem derefter hæve i yderligere 1 time.Bag burgerbollerne ved 220 grader i ca. 12-14 minutter, og afkøl dem på en bagerist.
Tip: Burgerbollerne er bedst, når de er friske, men kan også holde sig fint i en fryser i en måned.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar